IOC inddeler de olympiske idrætskonkurrencer på tre niveauer:
idræt, idrætsgren og konkurrence.

"Sports"

Der er en "sport" pr internationalt idrætsforbund.

Atletik er en "sport" på det olympiske idrætsprogram.

Ordet sport kan være noget tvetydig på dansk, så her anvendes begrebet "idrætsforbund" eller bare "idræt".

På sommerprogrammet er 28 idrætter (2016) og tilsvarende 7 idrætter ved vinter-OL.


"Disciplines"

Nogle af idrætsforbundene inddeler deres konkurrencer i grupper. F.eks. er volleyball opdelt i den traditionelle indendørs-volleyball og i beachvolley. Og cykling har fire idrætsgrene på OL-programmet.

På dansk kan ordet discipliner bruges i mange sammenhænge, så her anvendes "idrætsgrene".

Der var ved OL 2016 i alt 41 idrætsgrene.

Der er i nogle tilfælde forskel på, hvordan IOC og de internationale idrætsforbund opdeler en idræt i idrætsgrene.

I brydning har UWW tre olympiske idrætsgrene, medens IOC kun opererer med to.

I gymnastik er herrernes og damernes redskabsgymnastik to idrætsgrene - men ikke hos IOC.

Tilsvarende i svømning, hvor svømning i bassin og svømning i åbent vand er en idrætsgren hos IOC; men to hos FINA.


"Events":

På dansk "konkurrencer".

På det olympiske program er antal konkurrencer og antal medaljesæt det samme.

Herrernes fodboldturnering er f.eks en konkurrence; medens atletikken består af 47 konkurrencer.

Bemærk at nogle konkurrencer kan bestå af flere discipliner. F. eks i tikamp (atletik), omnium (cykling) og nordisk kombination (skisport).

siden er lavet af Morten Jensen, februar 2017