Antal konkurrencer i atletik pr OL

1896 - 2024

OL
96
00
04
08
12
20
24
28
32
36
48
52
56
60
64
68
72
76
80
84
88
92
96
00
04
08
12
16
21
24

H

12

23

24

26

30

29

27

22

23

23

24

24

24

24

24

24

24

23

24

24

24

24

24

24

24

24

24

24

24

23

D

 

 

 

 

 

 

 

5

6

6

9

9

9

10

12

12

14

14

14

17

18

19

20

22

22

23

23

23

23

23

M

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1

2

=
12
23
24
26
30
29
27
27
29
29
33
33
33
34
36
36
38
37
38
41
42
43
44
46
46
47
47
47
48
48

 

Konkurrencer på OL-programmet 2024

atletik I forhold til OL 2020 er 50 km kapgang udgået. I stedet kommer en holdkonkurrence i kapgang.

Herrer

100 m

1896 -

 

200 m

1900 -

 

400 m

1896 -

 

800 m

1896 -

 

1500 m

1896 -

 

5000 m

1912 -

 

10.000 m

1912 -

 

maratonløb

1896 -

 

110 m hæk

1896 -

 

400 m hæk

1900 - 1908, 1920 -

 

3000 m forhindringsløb

1920 -

andre distancer i 1900, 1904, 1908

4 x 100 m

1912 -

 

4 x 400 m

1912 -

andet format i 1908

20 km kapgang

1956 -

afløste 10 km (1912 - 24, 1948 - 52)

højdespring

1896 -

 

stangspring

1896 -

 

længdespring

1896 -

 

trespring

1896 -

 

kuglestød

1896 -

 

diskoskast

1896 -

 

hammerkast

1900 -

 

spydkast

1908 -

 

tikamp

1912 -

 


Damer

100 m

1928 -

 

200 m

1948 -

 

400 m

1964 -

 

800 m

1928, 1960 -

 

1500 m

1972 -

 

5000 m

1996 -

afløste 3000 m (1984 - 1992)

10.000 m

1988 -

 

maratonløb

1984 -

 

100 m hæk

1972 -

afløste 80 m hæk (1932 - 1968)

400 m hæk

1984 -

 

3000 m forhindringsløb

2008 -


4 x 100 m

1928 -

 

4 x 400 m

1972 -

 

20 km kapgang

2000 -

afløste 10 km kapgang (1992 - 1996)

højdespring

1928 -

 

stangspring

2000 -

 

længdespring

1948 -

 

trespring

1996 -

 

kuglestød

1948 -

 

diskoskast

1928 -

 

hammerkast

2000 -

 

spydkast

1932 -

 

syvkamp

1984 -

afløste femkamp (1964 - 1980)


Mix

4 x 400 m

2021 -

 

kapgang stafetmaraton

2024 -

OL-debut


Lidt om olympisk atletik

Atletik er internationalt organiseret i World Athletics.

Frem til VM 2019 hed forbundet International Association of Athletics Federations (IAAF). Forbundet blev stiftet 17. juli 1912 i forbindelse med de olympiske lege i Stockholm.

Dansk Atletik Forbund er medlem af World Athletics.


Gennem historien har konkurrencer i løb, spring og kast altid været afholdt. I de antikke olympiske lege var atletikkonkurrencer en del af programmet. Ved de første lege i år 776 før Kr. var et ”stadionløb” på 192 meter den eneste konkurrence.

Ordet atletik stammer fra græsk, athlos, og dækker egentlig over alle former for konkurrencer. Man skelnede tidligere mellem let atletik (også kendt som fri idræt) og svær atletik, som boksning, brydning, vægtløftning m.m. De sværere former blev efterhånden til selvstændige idrætsgrene. Moderne atletik opstod i 1800-tallet - primært formet i England og USA.


Atletik og de olympiske lege hænger uløseligt sammen - atletik er den idrætsgren, som under OL har den største bevågenhed. I de moderne olympiske lege har atletik altid været på programmet. I 1928 deltog kvinderne for første gang.

Omkring hver femte idrætsmand (m/k) i de olympiske lege deltager i atletik - og stort set alle nationer er repræsenteret.

Begrebet ”Det Olympiske Stadion” er især knyttet til atletikkonkurrencerne. Atletikken har altid (med en enkelt undtagelse i 1900) været afviklet på legenes ”hovedarena”, hvor også åbnings- og afslutningsceremonierne har været afholdt. I 2016 blev traditionen dog brudt, da ceremonierne ikke foregik på det olympiske stadion, men på det legendariske fodboldstadion Maracanã. I 2024 blev åbningsceremonien heller ikke afviklet på et stadion, men på (og ved) Seinen.

Siden 1972 har atletik altid været placeret i den sidste del af legenes program. I 2028 er det planlagt, at atletikken igen skal ligge først i OL-programmet.

€ Fra 2004 har der været ni stadiondage startende med fredag i den første OL-uge til lørdag i uge 2. 

Maratonløb har siden 1984 været afviklet udenfor det egentlige atletikprogram. Fra 1984 til 2021 blev herrernes maratonløb løbet på legenes sidste dag. I 2024 blev det i stedet kvindernes maratonløb.

Kapgang har siden 2012 været afviklet på en kort rundstrækning et andet sted end det olympiske stadion.


1896: 12 konkurrencer var med ved det første OL. Alle er stadig at finde på det olympiske atletikprogram.

1900: 11 nye konkurrencer på programmet - heraf nogle som ikke længere er med (f. eks. 60 m løb og længdespring uden tilløb).

1904: Første OL med mangekamp på atletikprogrammet.

1908: Kapgang kom på det olympiske program. Med undtagelse af 1928 har der sidenhen altid været kapgang på atletikprogrammet.

1924: Holdløb og terrænløb var for sidste gang med ved OL.

1928: Løbebanen var for første gang 400 m - og det har været standard siden. 

1928: Kvinderne debuterede med fem konkurrencer.

1964: Otte løbebaner blev standard.

1968: Løbebanen var for første gang lavet af kunststof.

2004: Kuglestødskonkurrencerne blev afviklet på det antikke stadion i Olympia.

2008: I antal konkurrencer var der nu ligestilling mellem kønnene - dog med en enkelt undtagelse i 50 km kapgang.

2008-2016: 47 atletikkonkurrencer på OL-programmet. Tre OL i træk med samme program er ikke sket før.

2021: Første atletikkonkurrence på OL-programmet med mix-hold: 4 x 400 m (to herrer og to damer).

2021: Konkurrencerne i maratonløb og kapgang blev afviklet i Sapporo.

2024: 50 km kapgang udgik og blev erstattet af en stafet i kapgang på maratondistancen (42,195 km) opdelt på fire ture a ca 10,5 km. På hvert hold går en dame og en herre, der begge skal gå to ture.

 

Dominerende nationer i OL

Alle OL:

 

1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.

1896 - 2024

USA

GBR

GER

KEN

JAM

AUS

POL

URS


Seneste 5 OL:

 

1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.

2008 - 2024

USA

KEN

JAM

GBR

ETH

GER

CHN

CAN


Seneste OL:

 

1.
2.
3.
4.
5.
=6.
=6.
8.

2024

USA

KEN

GBR

ETH

JAM

ITA

NED

CAN


Ranglisterne er baseret på placeringer i top-8.


siden er lavet af Morten Jensen, februar 2011 - senest opdateret 1. oktober 2024