Antal konkurrencer i skiløb pr vinter-OL

1924 - 2018

OL
24
28
32
36
48
52
56
60
64
68
72
76
80
84
88
92
94
98
02
06
10
14
18

H

4

4

4

6

8

8

9

9

10

10

10

10

10

10

14

16

17

19

21

22

23

27

27

D

 

 

 

1

3

4

5

5

6

6

6

6

6

7

9

11

12

14

15

16

17

22

22

M

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1

=
4
4
4
7
11
12
14
14
16
16
16
16
16
17
23
27
29
33
36
38
40
49
50

 

Konkurrencer på OL-programmet 2018

Langrend (12)

langrend I forhold til 2014 er der ingen nye konkurrencer i langrend.

sprint (H)

2002 -


sprintstafet (H)

2006 -

 

15 km (H)

1956 - 1988, 2002 -

 

30 km (H)

1956 -

 

50 km (H)

1924 -

 

4 x 10 km (H)

1936 -

 

sprint (D)

2002 -


sprintstafet (D)

2006 -

 

10 km (D)

1952 - 1988, 2002 -

 

15 km (D)

1992 -

 

30 km (D)

1992 -

erstattede 20 km (1984 - 1988)

4 x 5 km (D)

1956 -

1956 - 1968 kun 3 x 5 km


Skihop (4)

skihop  I forhold til 2014 er der ingen nye konkurrencer i skihop.

normal bakke (H)

1924 -


stor bakke (H)

1964 -

 

hold (H)

1988 -

 

normal bakke (D)

2014 -

 


Nordisk kombineret (3)

nordisk Ingen ændringer i forhold til 2014.

normal bakke (H)

1924 -


stor bakke (H)

2002 -

hed også sprint 2002 - 2006

hold (H)

1988 -

 


Alpint (11)

alpint En holdkonkurrence med to herrer og to damer debuterer ved vinter-OL. Der dystes i parallel-storslalom.

styrtløb (H)

1948 -


super G (H)

1988 -

 

storslalom (H)

1952 -

 

slalom (H)

1948 -

 

alpin kombination (H)

1936 - 1948, 1988 -

 

styrtløb (D)

1948 -


super G (D)

1988 -

 

storslalom (D)

1952 -

 

slalom (D)

1948 -

 

alpin kombination (D)

1936 - 1948, 1988 -

 

hold

2018 -

parallel-storslalom, OL-debut


Freestyle (10)

freestyle Ingen ændringer i forhold til 2014.

pukkelpist (H)

1992 -


aerials (H)

1994 -

 

skicross (H)

2010 -

 

ski halfpipe (H)

2014 -

 

ski slopestyle (H)

2014 -

 

pukkelpist (D)

1992 -


aerials (D)

1994 -

 

skicross (D)

2010 -

 

ski halfpipe (D)

2014 -

 

ski slopestyle (D)

2014 -

 


Snowboard (10)

snowboard I forhold til 2014 er parallelslalom udgået. I stedet er big air kommet på vinter-OL programmet.

parallel-storslalom (H)

2002 -

afløste storslalom (kun med i 1998)

snowboard halfpipe (H)

1998 -

 

snowboard cross (H)

2006 -

 

big air (H)

2018 -

OL-debut

snowboard slopestyle (H)

2014 -

 

parallel-storslalom (D)

2002 -

afløste storslalom (kun med i 1998)

snowboard halfpipe (D)

1998 -

 

snowboard cross (D)

2006 -

 

big air (D)

2018 -

OL-debut

snowboard slopestyle (D)

2014 -

 

 

Lidt om olympisk skiløb

Organiseret i Fédération Internationale de Ski (FIS).


Ski, som middel til at komme frem i snedækket terræn, har været kendt siden oldtiden. Helleristninger i Norge viser, at ski har været anvendt i mere end 5000 år. I midten af 1800-tallet begyndte man i Norge at afvikle konkurrencer i langrend. I Kristiania (Oslo) i 1910 blev Commission Internationale de Ski (CIS) oprettet med det primære formål at lave ens regler for alle discipliner. CIS erstattedes af Fédération Internationale de Ski (FIS), der blev stiftet ved det første vinter-OL i 1924 (Chamonix).


Skiløb er den altdominerende idræt ved vinter-OL. Ved OL konkurreres i følgende idrætsgrene:

Nordiske skidiscipliner (opdelt i langrend, skihop og nordisk kombineret) - siden 1924;

Alpint skiløb - siden 1936;

Freestyle - siden 1992;

Snowboard - siden 1998.

I 2018 nåede skisporten op på 50 olympiske konkurrencer. Det overgår både atletik (47) og svømmesport (46) i antallet af konkurrencer på det olympiske program.

 

Lidt om olympisk langrend

Langrend er det oprindelige skiløb, hvor man transporterede sig frem over sneen. De første konkurrencer kan dateres tilbage til Norge 1843.


Langrend har altid været på det olympiske vinterprogram.


1924: Langrend var med ved de første olympiske vinterlege.

1952: Kvinderne deltog første gang.

1988: Langrend blev nu afviklet i to forskellige stilarter: klassisk og fri (skøjt).

2002: Sprint kom på det olympiske program - og der skelnes nu i mellem sprint og distanceløb.

 

Lidt om olympisk skihop

Skihop opstod i Morgedal, Norge i midten af 1800-tallet. Den første kendte skihopkonkurrence blev afviklet i Trysil, Norge i 1862. I 1892 blev skihopbakken ”Holmenkollen” indviet.


Skihop har altid været på det olympiske vinterprogram.


1924: Frem til og med 1960 var der en konkurrence i skihop.

1964: Der blev for første gang sprunget på både stor bakke og lille bakke (også kaldet normal bakke).

1988: Der kom en holdkonkurrence til, hvor fire skihopper udgør et hold.

2014: Olympisk debut for kvindelige skihoppere.

 

Lidt om olympisk nordisk kombineret

Nordisk kombineret er en tokamp bestående af skihop og langrend. Denne disciplin blev afviklet første gang i 1879 i Huseby, Norge - og siden 1892 hvert år ved Holmenkollen i Oslo.


Nordisk kombineret har altid været på det olympiske vinterprogram. Sporten dyrkes ved OL kun af herrer.


1924: Frem til og med 1984 var der ved hvert OL kun en konkurrence. 

1988: Der kom en holdkonkurrence på programmet.

2002: Nu to individuelle konkurrencer - den ene konkurrence anvender den store hopbakke, og i den anden hoppes der fra den lille hopbakke.

 

Lidt om olympisk alpint skiløb

I 1850’er begyndte man i Morgedal i Telemarken at stå på ski på bjergsiderne og udviklede den teknik, der i dag kaldes telemark. Omkring 1900 kom sporten til alperne, hvor udviklingen fortsatte, og som har givet navn til disciplinen. I 1930 blev slalom og styrtløb anerkendt af FIS.


Alpint skiløb har været olympisk siden 1936.

Herrer og damer har haft de samme konkurrencer ved alle vinter-OL.


1936: Der blev kun kåret en olympisk mester for hhv. herrer og damer. Det var i alpin kombination, der bestod af styrtløb og slalom. 

1948: Ud over den alpine kombination - blev der også konkurreret separat i både styrtløb og slalom. 

1952: Kombinationen udgik - derimod kom storslalom på programmet. 

1988: Kombinations-konkurrencen fik comeback og super G kom på programmet.

2018: En holdkonkurrence kom på programmet. Et hold består af to herrer og to damer, og der bliver dystet i parallelstorslalom.

 

Lidt om olympisk freestyle skiløb

Freestyle (fristil skiløb) er et miks af alpint skiløb og akrobatik og opstod i 1960’erne i Amerika. I 1979 blev freestyle optaget som en disciplin i FIS.


Freestyle kom på det olympiske vinterprogram i 1992 efter at have været demonstrationsidræt i 1988.

Herrer og damer har haft de samme konkurrencer ved alle vinter-OL.


1988: Freestyle var med som demonstrationsidræt med tre konkurrencer pr køn: pukkelpist, aerials og skiballet.

1992: Pukkelpist (moguls) var første konkurrence i freestyle på OL-programmet.

1994: Aerials (skiakrobatik) var konkurrence nr to på OL-programmet.

2010: Skicross blev den tredje OL-konkurrence i freestyle.

2014: To konkurrencer kom på programmet: halfpipe og slopestyle.

2020: Den sjette konkurrence kommer på OL-programmet: big air.

 

Lidt om olympisk snowboard

Snowboard er udviklet fra snurfing (snow-surfing), der opstod i 1960’erne med inspiration fra skiløb, surfing og skateboard. I slutningen af 1970’erne udvikledes så et snowboard (snebræt), og kort efter blev de første konkurrencer afviklet. International Snowboard Federation (ISF) blev dannet i 1990, men i 1994 kom snowboard også på programmet hos skiforbundet FIS - efter ønske fra IOC. Således blev vejen åbnet til de olympiske pister. ISF blev nedlagt i 2002.


Snowboard blev olympisk i Nagano 1998.

Herrer og damer har haft de samme konkurrencer ved alle vinter-OL.


1998: Storslalom og halfpipe var de første OL-konkurrencer i snowboard.

2002: Storslalom blev afløst af parallel storslalom.

2006: Cross blev tredje OL-konkurrence i snowboard.

2014: To nye konkurrencer kom på vinterprogrammet: parallelslalom og slopestyle.

2018: Parallelslalom (kun med i 2014) blev afløst af big air.

 

Olympiske arenaer - langrend

1924 Stade olympique, Chamonix

1928 St. Moritz-Bad

1932 Lake Placid

1936 Garmisch-Partenkirchen

1948 St. Moritz-Bad

1952 Holmenkollen, Oslo

1956 Cortina d’Ampezzo

1960 McKinney Creek, Kailua Park

1964 Seefeld

1968 Autrans

1972 Makomanai

1976 Seefeld

1980 Mount van Hoevenberg

1984 Veliko Polje, Igman

1988 Canmore

1992 Les Saisies

1994 Birkebeineren Skistadion, Lillehammer

1998 Hakuba

2002 Soldier Hollow

2006 Pragelato

2010 Whistler

2014 Krasnaya Polyana

2018 Alpensia

siden er lavet af Morten Jensen, oktober 2011 - senest opdateret 22. juli 2018