Antal konkurrencer i brydning pr OL

1896 - 2024

OL
96
00
04
08
12
20
24
28
32
36
48
52
56
60
64
68
72
76
80
84
88
92
96
00
04
08
12
16
20
24

H

1

 

7

9

5

10

13

13

14

14

16

16

16

16

16

16

20

20

20

20

20

20

20

16

14

14

14

12

12

12

D

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4

4

4

6

6

6

=
1
-
7
9
5
10
13
13
14
14
16
16
16
16
16
16
20
20
20
20
20
20
20
16
18
18
18
18
18
18

 

Konkurrencer på OL-programmet 2024

brydning Samme program som ved OL 2020.

Fristil (H)

57 kg

1904 - 1908, 1920 -

 

65 kg

1904 - 1908, 1920 -

 

74 kg

1904, 1924 -

 

86 kg

1908, 1920 -

 

97 kg

1904 - 1908, 1920 -

 

125 kg

1972 -

 


Fristil (D)

50 kg

2004 -

 

53 kg

2004 -

 

57 kg

2016 -

 

62 kg

2004 -

 

68 kg

2016 -

 

76 kg

2004 -

 


Græsk-romersk stil (H)

60 kg

1912 -

 

67 kg

1908 -

 

77 kg

1932 -

 

87 kg

1908 -

 

97 kg

1908 -

 

130 kg

1972 -

 

 

Lidt om olympisk brydning

Brydning er organiseret i United World Wrestling (UWW). Frem til september 2014 var navnet FILA (Fédération Internationale des Luttes Associées). Forbundet blev stiftet ved OL 1912 i Stockholm.

Danmarks Brydeforbund er det danske medlem af UWW.


Brydning var en af disciplinerne ved antikkens olympiske lege.

Brydekampe har sikkert altid været udkæmpet. Hver egn havde sine egne brydetraditioner - og som i mange tilfælde stadig eksisterer.

Der findes omkring 200 forskellige brydearter, men to stilarter er i dag de dominerende internationalt: fristil og græsk-romersk stil.

Fristil er udviklet af den engelsk-amerikanske "catch as catch can", som menes at have rødder i den britiske Lancashire-brydning. I fristil er greb under bæltestedet og aktivt brug af benene tilladt. Hos kvinderne er halsgreb dog forbudt.

Græsk-romersk brydning (eller klassisk stil) er udviklet i Frankrig i slutningen af 1800-tallet. Den er inspireret af de klassiske græske og romerske brydestile. Her må man ikke tage og udføre greb under bæltestedet - ligesom at man ikke aktivt må bruge benene til at vælte modstanderen.

Den islandske "glima" var med som opvisning i 1908 og 1912.


Vægtgrænserne er ændret mange gange gennem årene. Senest til OL 2016.

Siden 1988 har der været en maksimalvægt, en bryder må veje. Hos herrerne blev den sat til 130 kg, men blev ændret til 120 kg i 2004. Fra 2016 er maksimalvægten 130 kg i græsk-romersk, 125 kg i fristil og 75 kg hos damerne.

Turneringsformen har også været ændret mange gange. Siden 2008 har hver konkurrence været afviklet efter k.o.-systemet (vind eller forsvind). Brydere, der taber til de to finalister, fortsætter i en opsamlingsturnering, hvor der kæmpes om to bronzemedaljer.


1896: Der var kun en konkurrence i brydning. Der var endnu ikke dannet noget international brydeforbund (brydning hørte under atletik). Det formodes, at reglerne lå tæt op af de tyske, østrigske og ungarnske regler. Regler der mindede mest om den græsk-romerske stil.

1904: 48 brydere deltog i syv vægtklasser over to dage i fri brydning (catch as catch can). Om stævnet - der var kædet sammen med de amerikanske mesterskaber - overhovedet kan kaldes "olympiske", kan diskuteres. Men både IOC og UWW regner dog konkurrencerne for olympiske.

1908: Der var der kun planlagt brydning i græsk-romersk stil; men efter pres fra de engelske arrangører kom "catch as catch can" på programmet i sidste øjeblik.

1912: Kun græsk-romersk brydning var på OL-programmet i Stockholm.

1920: Herefter har begge stile været med ved alle OL.

1932: Turneringsformen for de to stilarter blev harmoniseret.

1972: Man gik fra at nævne klasserne ved navn (f.eks. sværvægt) - til at benævne dem med kilogram (f. eks 84 kg).

1988: Største olympiske turnering med 429 brydere og 853 kampe.

1996: Brug af video som hjælp ved dommerkendelser blev indført.

2004: Kvinderne deltog for første gang med fire vægtklasser.

2008: Der uddeles nu to bronzemedaljer i hver klasse. En vægtklasse afvikles nu på en enkelt konkurrencedag.

2016: Antal vægtklasser for kvinder øges fra fire til seks. Derimod bortfaldt en vægtklasse i fristil (herrer) og en i græsk-romersk stil (herrer). For første gang siden 1928 er vægtklasserne ikke ens i græsk-romersk stil og i fristil.

2020: På IOC's session i september 2013 var brydnings olympiske status til afstemning. Brydning vandt dog i kamp mod squash og baseball/softball retten til at være med ved OL i både 2020 og 2024.

 

Dominerende nationer i OL

Alle OL:

 

1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.

1896 - 2020

USA

URS

JPN

BUL

RUS

SWE

FIN

TUR


5 seneste OL:

 

1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.

2004 - 2020

RUS

JPN

USA

IRI

AZE

CUB

KAZ

UKR


Seneste OL:

 

1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.

2020

ROC

USA

JPN

IRI

UKR

CHN

KGZ

AZE


Ranglisterne er baseret på placeringer i top-8.

 

siden er lavet af Morten Jensen, januar 2011 - senest opdateret 14. oktober 2023